Vægtinder

Jeg boede i huset Vægten da jeg gik på Vesterdal, og da vi stoppede på skolen hed vi alle sammen Vægtinde til mellemnavn på facebook, men det er lige gået op for mig, at de andre piger så småt er begyndt at fjerne det.
Bliver helt ked af tanken om at tiden i Vægten pludselig er så langt tilbage, at man begynder at lægge den på hylden. Jeg tror jeg sidder fast i minderne... om dengang jeg følte hver dag var fyldt med solskin, og dengang man havde en rumle at dele seng med<3
Jeg har kun været på Vesterdal én gang siden vi stoppede, af den grund at jeg er bange for at se i øjnene at Vægten 6 tilhører et par nye rumler, og at det faktisk er det 2 sæt rumler siden Signe og jeg boede der..
Jeg har boet så mange steder, og det har altid været mærkeligt at se sine gamle hjem efter at have været på afstand. Det der med at give sine tryghedsrammer videre... Det kan jeg slet ikke forholde mig til...
Heldigvis er min plejemors hus en fast base, som jeg ikke tror flytter sig i nær fremtid, og jeg er da også ved at få følelsen af at vores lejlighed er ved at blive min trygge zone. Dog har jeg tit i tankerne, om det er det rigtige sted for mig, for jeg har tit lyst til at rejse langt, langt væk fra Odense... Væk fra Fyn... Væk fra Danmark!

Mine drømme er fyldt med varme lande, med ligeså varmhjertede mennesker. Hvor tiden går som man har behov for, og hvor man ikke er afhængig af penge fordi alle de råvarer du skulle have brug for gror naturligt omkring dig, og fordi det altid er så varmt, at man ikke behøver en fancy tætisoleret lejlighed med radiatorer og gulvvarme. Jeg siger ikke at jeg vil bo uden tilgang til strøm, og uden at kunne købe en liter mælk, men tanken om den frihed der ville være ved at bo i et sådan land, og leve af et job som ansat i byens børnehave, hvor ens evner betyder mere end et stykke papir med karakterer på, eller i den lokale strandkiosk, hvor du dagen lang kan stå og nyde synet af solbrune, glade mennesker i alle aldrer, som render rundt og har det ligeså fantastisk som en selv, fordi der intet stress og jag er, og fordi solen og varmen giver dem glæde!...
Tanken om den frihed der muligvis kunne ligge ude i fremtiden gør mit sind lidt lysere, og mit humør lidt bedre!