Idag var jeg hjemme ved min første kæreste... Vi var sammen da vi var 12-13 år, og havde dengang givet ham en deodorant i fødselsdagsgave, som ikke kan købes mere... Og da jeg så var ude på hans badeværelse for at tisse, så jeg den stå og lyse og sige englelyde til mig som et andet mirakel!
Nu sidder jeg og dufter til mit håndled som vidst lige fik et sprøjt*ups*
Duften får mig tilbage til dengang livet var mere farverigt, og dengang jeg ikke var ved at dø over alle mulige voksenting! Somme tider tror jeg jeg savner ham, men når vi ses nu, kan jeg mærke at den person jeg er savner ikke findes mere. Mennesker ændrer sig og det er nok også meget godt. Man har jo altid minderne <3
Ingen kommentarer:
Send en kommentar