Åh Mor, altså!

Har været hjemme ved min mor idag<3
Hun fortalte mig noget ret rystende, og forstår hende pludselig meget bedre!
Altså hvorfor hun har været som hun var, og ikke mindst hvorfor hun stadig er som hun er.

 "Der er ikke en voksen indeni mig; der er et såret barn... Et svigtet barn..."
Åhh, jeg ville ønske at jeg havde krammet hende hårdt ind til mig!
Desværre er jeg ikke sådan med hende... Jeg er slet ikke vandt til at være på lige fod med hende; er vandt til at være lille og skulle være den som taler om sine problemer og bliver trøstet, så ved slet ikke hvordan jeg skal reagere når hun fortæller mig noget dybt og ømt...

Bare hun dog ved at...
Jeg elsker hende<3

Var næsten ved at græde da vi krammede farvel, for... Pludselig sidder alle de hersens tanker i mit hoved og... Har bare lyst til at ligge og kramme hende ind til mig... Åh...

Tænk hvis jeg havde boet hjemme hele min ungdom, og var vokset op med hende, så jeg ikke pludselig går fra at være hendes lille pige, til at være den hersens 18-årige pige, som pludselig er blevet en hel del klogere på livet... Det er fandme noget af et spring, for i mit hoved er hun jo stadig min MOAAAAR, som hun var det dengang vi klatrede i træer og legede sammen...
Dengang hun puttede mig under dynerne i hendes store seng når jeg kom trippende med dryppende hår i mit håndklæde og whinede over at det var så koldt at stå ud af badet...

Åh, jeg savner at være hendes lille gurkemeje... Dengang hun var den gladeste person jeg kendte!
Eller, det troede jeg... Damn hun har kæmpet for at jeg skulle have det godt! Åh mor, altså<3